Visa og Mastercard dominerer europæisk betalingsinfrastruktur på en måde, der for alvor burde give anledning til bekymring. Over 95 % af alle kortbetalinger på kontinentet håndteres af disse to amerikanske selskaber, og hvert år sender Europa milliarder i transaktionsgebyrer ud af kontinentet. Hertil kommer, at følsomme betalingsdata fra europæiske borgere lander på servere i USA. Men nu sker der noget: Europa investerer målrettet i sin egen betalingsinfrastruktur og begynder at tage kontrollen tilbage.
Et dyrt og sårbart afhængighedsforhold
Problemet handler om mere end penge. Hver gang nogen betaler med et kreditkort eller et betalingskort, strømmer interchange-gebyrer og scheme fees mod Washington og San Francisco. I 2023 drejede det sig om billioner af euro i transaktioner, hvor Europa betalte for en infrastruktur, som kontinentet hverken ejer eller kontrollerer. Det gør Europa sårbart – både økonomisk og hvad angår digital suverænitet over egne data. Denne bevægelse mod europæiske alternativer går i øvrigt hånd i hånd med en bredere tendens, hvor Europa i stigende grad vælger egne digitale løsninger frem for amerikanske – fra cloud-tjenester til betalingssystemer. Ligesom vi ser med europæiske alternativer til AI-tjenester, handler det om at bevare kontrollen tæt på borgerne.
Wero: direkte bankbetalinger uden om kortnetværkene
Wero er det mest håndgribelige europæiske svar på kortduopoliet. Løsningen er flagskibet i European Payments Initiative (EPI), et samarbejde mellem 16 store europæiske banker, herunder BNP Paribas, Deutsche Bank og Crédit Agricole. Det afgørende ved Wero er, at systemet fungerer via direkte konto-til-konto-betalinger baseret på SEPA Instant, hvilket betyder, at kortnetværkene omgås fuldstændigt.
Siden lanceringen i juli 2024 har Wero opnået imponerende resultater: over 47 millioner registrerede brugere i Belgien, Frankrig og Tyskland, og mere end 100 millioner peer-to-peer-transaktioner til en samlet værdi af over 7,5 milliarder euro. Fra november 2025 kan tyske webshops tilbyde Wero som betalingsmetode, og i 2026 følger Belgien, Frankrig og Holland.
Planerne for fremtiden er ambitiøse. I 2026 kommer kontaktløse NFC-betalinger i fysiske butikker, efterfulgt af funktioner som abonnementsstyring, “Buy Now, Pay Later” og integration med loyalitetsprogrammer. Tilslutningen af digitale banker som N26 og Revolut ventes at accelerere udbredelsen yderligere.
EuroPA-alliancen: 130 millioner brugere i ét netværk
Den 2. februar 2026 blev der underskrevet en historisk aftale mellem fem store europæiske betalingsplatforme: Bizum fra Spanien, Bancomat fra Italien, MB WAY/SIBS fra Portugal, Vipps MobilePay fra Skandinavien og EPI/Wero. Tilsammen danner de EuroPA-alliancen med målet om at bygge ét interoperabelt betalingsnetværk for hele Europa.
Skalaen er allerede bemærkelsesværdig: cirka 130 millioner brugere i 13 europæiske lande, svarende til omkring 72 % af EU’s befolkning plus Norge. Samarbejdet har allerede vist sit værd i praksis. Siden marts 2025 har brugere af Bizum, Bancomat og MB WAY kunnet foretage grænseoverskridende betalinger i Spanien, Portugal, Italien og Andorra – og uden nogen markedsføringskampagne blev der i 2025 allerede behandlet 6 millioner euro i grænseoverskridende transaktioner.
Køreplanen er konkret: i første halvdel af 2026 oprettes en central interoperabilitetshub, grænseoverskridende peer-to-peer-betalinger udvides i løbet af 2026, og i 2027 tilføjes e-handel og butiksbetalinger. Slutmålet er, at en spanier kan betale en ven i Oslo lige så nemt som en nabo på den næste gade.
Stærke nationale kortnetværk som fundament
Ud over de nye initiativer har Europa i årtier haft egne kortnetværk, der tilsammen repræsenterer over 300 millioner kort. Mange af disse systemer fungerer i vid udstrækning uafhængigt af Visa og Mastercard – selv om mange kort er co-branded til internationalt brug.
Cartes Bancaires (Frankrig)
Med over 70 millioner kort er Cartes Bancaires (CB) langt det dominerende betalingssystem i Frankrig. I 2021 håndterede CB 85 % af alle franske kortbetalinger, mens Visa stod for blot 3 % og Mastercard for 5 %. Selv om 95 % af CB-kortene er co-branded med et af de to for brug uden for Frankrig, afvikles indenlandske transaktioner udelukkende via det franske netværk.
Girocard (Tyskland)
Girocard er det tyske betalingsnetværk med over 100 millioner kort, administreret af den tyske banksammenslutning. Netværket forbinder stort set alle hævemaskiner i Tyskland og accepteres bredt i fysiske butikker. Dog er Girocards position under pres: nogle banker, som DKB, er skiftet til Visa Debit som primært kort. Besøg girocard.eu for mere information.
Bancomat (Italien)
Bancomat og PagoBancomat udgør tilsammen det italienske nationale betalingssystem med cirka 40 millioner kort og 2,7 milliarder transaktioner om året. Systemet er dybt forankret i italienernes hverdag og spiller en aktiv rolle som drivkraft bag EuroPA-alliancen.
Andre nationale systemer
Europa rummer desuden en række andre stærke kortnetværk: Dankort i Danmark med over 5 millioner kort, BankAxept i Norge med 9 millioner kort og Multibanco i Portugal med 19 millioner kort. Alle disse systemer er samlet under European Card Payment Association (ECPA), som arbejder på fælles standarder og øget interoperabilitet mellem de tilsluttede netværk.
Mobilbetalingsapps der allerede har bevist konceptet
Mens debatten om europæisk betalingssuverænitet kan virke abstrakt, viser en række mobile betalingsapps, at virkeligheden allerede er her – og har været det i årevis – i mange europæiske lande, helt uden om Visa og Mastercard.
Bizum (Spanien)
Med over 30,6 millioner brugere er Bizum Europas frontløber inden for mobilbetalinger. Via sin egen bankapp kan spanske brugere overføre penge direkte via telefonnummer, betale i webshops og i fysiske butikker. Systemet er fuldt baseret på SEPA Instant og har gjort kortnetværk overflødige til daglig brug.
Vipps MobilePay (Skandinavien)
Vipps MobilePay opstod gennem fusionen af norske Vipps og danske MobilePay i 2026 og betjener nu 12,5 millioner brugere i Norge, Danmark, Finland og Sverige. Appen bruges dagligt til alt fra at dele regninger til online shopping og køb i butik.
MB WAY (Portugal)
MB WAY behandler månedligt over 70 millioner transaktioner i Portugal og beviser dermed, at skalerbare og pålidelige instant-betalingssystemer ikke bare er mulige i Europa – de er allerede massivt udbredt. Appen dækker peer-to-peer-betalinger, onlinekøb og fysiske butiksbetalinger.
Swish (Sverige) og TWINT (Schweiz)
Swish er dybt integreret i det svenske hverdagsliv, mens TWINT udfylder samme uundværlige rolle i Schweiz. Begge apps er tilknyttet European Mobile Payment Systems Association (EMPSA), der arbejder på yderligere europæisk interoperabilitet mellem mobilbetalingsapps.
SEPA Instant og Open Banking: den usynlige revolution
Bag alle disse initiativer ligger et teknologisk skift, der måske har den allerstørste betydning på lang sigt. Siden januar 2025 er det obligatorisk for alle banker i EU at tilbyde direkte SEPA-overførsler gennemført inden for 10 sekunder. Det gør konto-til-konto-betalinger (A2A) til et reelt alternativ til kortbetalinger – med lavere omkostninger og øjeblikkelig afregning for handlende.
Open banking, muliggjort af PSD2-lovgivningen, giver fintech-virksomheder mulighed for at initiere betalinger direkte fra bankkonti uden om kortnetværk og traditionelle betalingsudbydere. For erhvervsdrivende betyder det lavere transaktionsomkostninger og penge, der straks er tilgængelige på kontoen. Kortbetalinger koster typisk 1,5 % til 3 % i transaktionsgebyrer, mens A2A-betalinger via systemer som Wero eller iDEAL er markant billigere.
Den digitale euro: offentlige penge som sikkerhedsnet
Sideløbende med de private initiativer arbejder Den Europæiske Centralbank (ECB) på en digital euro – en central bankudstedt digital valuta (CBDC), der skal fungere som et offentligt alternativ til kontanter i den digitale tidsalder. I modsætning til Wero, der er et privat bankinitiativ, vil den digitale euro være offentlige penge udstedt og garanteret af ECB selv.
I oktober 2025 besluttede ECB at gå videre til næste projektfase. Hvis EU-lovgivningen godkendes i 2026, kan pilottest starte fra midten af 2027 med en mulig første udstedelse i 2029. Den digitale euro skal være gratis tilgængelig for alle europæere og skal accepteres obligatorisk i hele eurozonen. ECB understreger, at brugernes privatlivsbeskyttelse sikres, at der indføres lofter for det beløb, man kan have stående, og at systemet fungerer både online og offline. Det er særligt relevant, fordi 13 ud af 20 eurolande i dag ikke har et eget digitalt betalingssystem og er fuldt afhængige af udenlandske kortnetværk.
Hvad betyder det for dig som forbruger eller erhvervsdrivende?
For forbrugere bringer udviklingen større valgfrihed, lavere omkostninger og bedre beskyttelse af privatlivet. Europæiske betalingssystemer er underlagt streng EU-databeskyttelseslovgivning og holder betalingsdata inden for europæiske grænser – på samme måde som man kan vælge europæiske alternativer til WhatsApp for at beskytte sine beskeder. Efterhånden som interoperabiliteten mellem nationale systemer øges, vil du snart kunne betale med din velkendte app overalt i Europa.
For erhvervsdrivende er fordelene endnu mere konkrete. Færre transaktionsomkostninger, pengene på kontoen med det samme og mindre afhængighed af aktører, der opererer uden for EU. Kombineret med en bredere digital suverænitetsstrategi – egne cloudløsninger, privatlivsvenlig software – bygger flere og flere virksomheder en infrastruktur, der er langt mindre sårbar over for udenlandsk indflydelse.
Europa på vej mod reel betalingssuverænitet
Efter årtiers stilstand bevæger Europa sig nu hurtigt. Kombinationen af Wero, EuroPA-alliancen, stærke nationale kortnetværk, open banking via SEPA Instant og den kommende digitale euro udgør tilsammen et økosystem, der for første gang reelt kan udfordre Visa og Mastercard.
Tidslinjen er ambitiøs men troværdig: grænseoverskridende peer-to-peer-betalinger i 2026, e-handel og butiksbetalinger i 2027 og en mulig digital euro i 2029. For første gang i årtier har Europa både infrastrukturen, den politiske vilje og brugergrundlaget til at realisere ægte betalingssuverænitet. Spørgsmålet er ikke længere, om et fuldt europæisk alternativ til Visa og Mastercard vil komme – men hvor hurtigt forbrugere og handlende vil tage det til sig.
